Hvad er tekstvidenskab?
Grundlaget for forskning i sprog og litteratur er tekster. Det er ikke til at komme udenom. Man tænker gerne på tekster som transportmidler for noget andet – en viden, en mening, et budskab, en stil, en symbolsk henvendelse eller den slags. Tekstvidenskab (Textual Scholarship) drejer sig om teksterne som tekster, dvs. som fænomener, der bliver til, eksisterer og forandres på bestemte vilkår. Tekster har en tilblivelse og en overlevering, og de omsættes undertiden fra ét medium til et andet (fx fra håndskrift til bog eller fra bogtryk til elektronisk form).
Tekstvidenskab er en samlebetegnelse for nogle beslægtede fagligheder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS):
- Editionsfilologi
- Bog- og mediehistorie
- Digital tekstteori
- Litteratursociologi
- Arkivstudier
- Læsningens historie
Editionsfilologi handler om at gøre vigtige tekster tilgængelige for et forskende og læsende publikum, men også om principperne for denne indsats. I boghistorien ser man på bogen som en del af det litterære kredsløb med forfattere, forlag, kritikere og læsere. Litteratursociologisk opfattes en tekst som et krydsningspunkt mellem tilblivelses- og virkningshistorie, mellem produktion og reception. Allerede i tilblivelsesfasen er teksten udtryk for andet og mere end en forfatters intention; de fleste nutidige tekster kommer til verden i et samarbejde mellem forfatter, redaktør eller forlægger, sætter og korrekturlæser. Udgangspunktet er den foreliggende materielle tekst med de medbetydninger, som det tekstbærende dokuments udformning kan give en (litterær) tekst; det kan være bogens typografi, format, omslag, papirkvalitet og illustrationer eller den digitale udgaves design og hyperlinks. Arkivet udgør grundlaget for hele den kulturelle erindring, og hele kredsløbet forudsætter en levende tilegnelse i læsningen.
Den tekstvidenskabelige forskning har vidtgående implikationer for forståelsen af teksters indhold, for analysen af litterære værker og for litteraturhistorien. Editionsfilologien kan minde om, at det litterære værk består af talrige varianter og versioner, og at en udgave (også en videnskabelig) altid i sig selv udgør en fortolkning. Den boghistoriske forståelse af mediets medbetydninger bidrager til at forankre litteraturanalysen i den konkrete empiri og give rum for et udvidet tekstbegreb. Den digitale tekstteoris indsigt i principperne for tekstkodning kan åbne perspektiver for nye analysemetoder. Litteratursociologien kan ligesom arkivstudierne og læsningshistorien problematisere den kanoniske litteraturhistorie ved at pege på den litteratur, som faktisk er blevet skrevet, afskrevet, trykt, solgt, lånt og læst. Bogen som dominerende tekstmedie har været en realitet siden 1500-tallet, men både før og efter Gutenberg var der håndskrevne tekster, ligesom der nu efter og sideløbende med bogen er digitale tekster. Tekstvidenskaben omfatter hele feltet, som praksis og som refleksion.
Forskergruppen Tekstvidenskab har som formål at:
- sikre en systematisk faglig udveksling mellem instituttets forskere og undervisere inden for feltet tekstvidenskab,
- synliggøre feltet tekstvidenskab i forhold til NorS i øvrigt og i forhold til omverdenen,
- muliggøre en netværksorganisering af individuelle og kollektive projekter inden for feltet tekstvidenskab,
- sikre at instituttets formidling af tekstvidenskabelig kompetence til omverdenen organiseres bedst muligt,
- sikre at der løbende udbydes undervisning i de tekstvidenskabelige discipliner.
Forskergruppen Tekstvidenskab ved NorS har opbygget relationer til mange eksterne samarbejdspartnere: Saxo-instituttet og Institut for Kommunikation (tidligere Danmarks Biblioteksskole), begge ved Københavns Universitet, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Kongelige Bibliotek foruden andre danske og udenlandske universiteter (Aarhus, Lund, Uppsala, Zürich og Basel).
Gruppens forskere indgår som medlemmer i en række danske og udenlandske udgiverselskaber og -organisationer: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Universitets-Jubilæets danske Samfund, Arbeitsgemeinschaft philosophischer Editionen, Arbeitsgemeinschaft für germanistische Edition og European Society for Textual Scholarship. De indgår desuden i internationale netværk som Nordisk Netværk for Editionsfilologer, Nordisk Forum for Boghistorie, SHARP (Society for the History of Authorship, Reading, and Publishing), HIBOLIRE (The Nordic-Baltic-Russian network on the History of Books, Libraries, and Reading) og MENOTA (Medieval Nordic Text Archive).
Formidlingen af den tekstvidenskabelige forskning finder sted i form af foredrag, artikler, bøger og undervisning. Medlemmer af forskergruppen har ofte undervist på NorS i ”Tekster, bøger og bits. Introduktion til boghistorie, editionsfilologi og digital tekstteori”. Desuden har gruppens medlemmer formidlende kontakter og hverv. Flere af dem fungerer som konsulenter, redaktører og tilsynsførende i forhold til større og mindre projekter og tekstudgaver. Derved omsættes den nyeste forskning inden for det tekstvidenskabelige område umiddelbart i praksis. Samtidig får de konkrete problemer, som udgivere støder på i hverdagen, mulighed for at virke befrugtende og evt. korrigerende tilbage på forskningen. Det hører også med til billedet, at adskillige af de studerende, som uddannes i tekstvidenskabens discipliner, bliver medarbejdere på konkrete udgaveprojekter.