TEKSTVIDENSKAB I DET 21. ÅRHUNDREDE

Seminar om Tekstvidenskab

Mandag den 22. november 2010, kl. 9.45-17, lok. 23.4.39

Forskergruppens medlemmer har mange samarbejdspartnere både i Danmark og internationalt. I efteråret 2010 inviterede vi vore danske samarbejdspartnere til et fagligt éndags-seminar. Formålet var dobbelt: Dels at reflektere videre over, hvad Tekstvidenskab er, og hvilke fælles perspektiver der findes inden for det ret omfattende og ofte specialiserede fagfelt. Dels at tage tilløb til en organisering af feltet, dvs. en slags netværksdannelse, der kan sikre udveksling og samarbejde og måske anspore til nye, tværinstitutionelle forskningsprojekter.

Seminaret var en succes, og vi takker alle oplægsholdere for deres spændende bidrag, samt alle øvrige deltagere for veloplagte diskussioner og en fagligt berigende dag. Som adviseret kan man nu læse manuskripter og powerpoint-præsentationer til en række af oplæggene. Man kommer videre til de enkelte oplæg ved at klikke på titlerne nedenfor.

Program

09.45: Velkomst og praktiske oplysninger

10.00: Jack Andersen (IVA): Informationsvidenskab som del af det tekstvidenskabelige felt
10.30: Simon Frost (SDU): Book History for the Second Decade of the 2000s
11.00: Matthias Buch-Kromann (CBS): Annotation af parallelle sprog fra ord til tekst samt værktøjer til digitale tekstundersøgelser
11.30: Hanne Ruus, Dorthe Duncker (INSS): Fra tekst til tekstanalyse. Digital repræsentation og præsentation

12.00: Frokost

13.00: Henrik Blicher (INSS): Dette er ikke en bog - om Poul Martin Møllers En dansk Students Eventyr
13.30: Niels D. Lund (IVA): Den almene fagmonografi - formidlingsforpligtelse, folkeoplysning og appel
14.00: Johnny Kondrup (INSS): Editionshistorie som muligt centralperspektiv på det tekstvidenskabelige felt?
14.30: Bente Larsen (LARM/IKK) & Klaus Nielsen (INSS): Tekster og lyd - dokumenter og digitalisering

15.00: Kaffepause

15.15: Plenumdrøftelse

16.00: Afslutning med vin og snacks

17.00: Farvel og tak

Abstracts

Jack Andersen (IVA): Informationsvidenskab som del af det tekstvidenskabelige felt Historisk set har informationsvidenskab og tekstvidenskab haft fælles udgangspunkter. Bibliografen ved biblioteket i Alexandria, Kallimachos, udarbejdede den berømte katalog Pinakes. Denne var både en systematisk bibliografisk undersøgelse af græsk litteratur i forhold til litterær form eller videnskabelig disciplin og en liste over beholdningen ved biblioteket i Alexandria. Hermed beskæftigede Kallimachos sig med både vidensorganisering og en første form for tekstkritik. Disse to ting blev slet ikke skilt ad. Over tid skilles informationsvidenskab og tekstvidenskab. Informationsvidenskab bevægede sig længere og længere væk fra beskæftigelsen med tekster og dokumenter og mere præcist fra indholdet i tekster og dokumenter, mens tekstvidenskab fristede en noget glemt tilværelse som faglig og videnskabelig disciplin. Dette foredrag vil argumentere for informationsvidenskab som en del af det tekstvidenskabelige felt. Argumentet udfolder sig på to niveauer: et normativt og et deskriptivt niveau.

1) informationsvidenskab bør genopdage/genoptage beskæftigelsen med tekster og dokumenter, fordi informationsbegrebet har vist sig ikke at være en hensigtsmæssig teoretisk og analytisk forankring af informationsvidenskabsfeltet, og 2) den digitale medieudvikling gør at informationsvidenskab og tekstvidenskab faktisk igen er ved at finde hinanden, f.eks. i form af digitale tekstarkiver eller digital formidling af kulturarv.

Til toppen

Simon Frost (SDU): Book History for the Second Decade of the 2000s Scandinavia, like elsewhere in Europe, the Americas, Australia and so on, has a long history of book-historical, bibliographic and textual study. It would be naive to expect these variant traditions to overlap without complex methodological challenges; not least since study in each country has had to adapt to changes in theoretical climate in the humanities, each with national and regional variations. However, a relatively large body of book-historical interest has formed itself under the auspices of SHARP, the Society for the History of Authorship, Reading and Publishing; a society that is now emerging from under the heavy bias of its Anglo-American initiation, and which has in the last few years made considerable advances in broadening its international scope - the recent SHARP Helsinki conference being just one demonstration of this. As Director for External Affairs, I would like to sketch what I see are the main developing areas in book history from SHARP's point of view; not to indulge in crystal gazing but to indicate which areas are being currently supported by SHARP's various resources. If we can identify which areas of study are advancing, then it should be possible to see whether these advancements are of use to Danish and Nordic textual study, and more importantly where Nordic textual study might lead SHARP in new and interesting directions. 

NB: Oplægget holdes på danskTil toppen

Matthias Buch-Kromann (CBS): Annotation af parallelle sprog fra ord til tekst samt værktøjer til digitale tekstundersøgelser Parallelle tekster giver mulighed for at undersøge sprogs struktur i et kontrastivt perspektiv, dvs. identificere forskelle og ligheder mellem de to sprog og beskrive hvordan forskellene håndteres i en oversættelse. I projektet Copenhagen Dependency Treebank har vi udarbejdet et annotationssystem for teksters syntaks, morfologi, diskursstruktur, anaforer og oversættelsesækvivalens på basis af dependensteorien Diskontinuert Grammatik (Buch-Kromann, 2006, 2010; Buch-Kromann, Korzen & Høeg Müller, 2009). I annotationen består en tekst af leksemer (ord, flerordsenheder, betydningsbærende morfemer), som er bundet sammen i en stor analysestruktur vha. relationer mellem leksemerne. Strukturen omfatter et primært træ som bestemmer tekstens lineære ordning og kompositionelle semantik, sekundære relationer som bruges hvor en frase udfylder mere end én semantisk rolle samtidig, samt anaforiske relationer der indkoder relationen mellem en anafor og dens dependent. Oversættelsesækvivalens annoteres vha. en ordalignering der angiver hvilke ordgrupper der svarer til hinanden på de to sprog. Vi har annoteret tekster på dansk, engelsk, italiensk, spansk og tysk, med foreløbig ca. 30.000 ord på hvert sprog. I foredraget forklarer vi hovedprincipperne for annotationen og giver eksempler på de forskellige former for annotation. Vi demonstrerer også hvordan annotationsprogrammet DTAG kan bruges til at søge efter lingvistiske fænomener i parallelle tekster, og beskriverhvordan træbanken kan bruges til at træne sprogteknologiske værktøjer så de automatisk kan lave tilsvarende analyser på andre tekster.

Til toppen

Hanne Ruus, Dorthe Duncker (INSS): Fra tekst til tekstanalyse. Digital repræsentation og præsentation Tekstanalyse kræver en tekst at analysere, og denne tekst kan ikke altid trivielt forudsættes. Teksten kan foreligge i forskellige versioner eller udgaver, den fysiske tekstbærer kan være behæftet med fysiske skader eller udeladelser osv. Forarbejdet til enhver tekstanalyse går derfor ud på først at etablere netop det tekstgrundlag som analysen skal udføres på. Men med overvejelserne for denne etablering er analysen allerede gået i gang.

Med digital repræsentation af teksten kan hvert trin i analysens faser fastholdes i kraft af indsatte mærker som omgiver, kategoriserer og fortolker tekstens indholdsoplysninger. I kraft af de indsatte mærker kan teksten præsenteres forskelligt for læseren afhængigt af det aktuelle analytiske fokus, og præsentationen af ét analytisk trin kan i sig selv virke befordrende for analysen på det følgende trin. I oplægget vil vi give eksempler på dette samspil mellem digital repræsentation og præsentation og dets frugtbare tekstanalytiske konsekvenser.

Til toppen

Henrik Blicher (INSS): Dette er ikke en bog - om Poul Martin Møllers En dansk Students Eventyr Poul Møllers fortælling om eventyrligt studenterliv kan med fordel ses i sammenhæng med dens oprindelige, første modtagere. En student skriver om studenter til studenter - således ser det lille kredsløb ud, som førte til berømmet højtlæsning i det nydannede studentersamfund i 1824. Først senere bliver novellen konstrueret af Chr. Thaarup til udgaven af Poul Martin Møllers Efterladte Skrifter i 1843. Kan man med en boghistorisk tilgang sige noget nyt om en gammel traver?

Til toppen

 

Niels D. Lund (IVA): Den almene fagmonografi - formidlingsforpligtelse, folkeoplysning og appel Et ræsonnement over den bredt tilgængelige, videnskabeligt baserede faglige fremstilling i bogform i relation til en række såvel tekstinterne og genremæssige former og traditioner som teksteksterne, publiceringsmæssige og videns- og litteratursociologiske forhold; et udgangspunkt tages i den akademiske faglitteratur der i dag prisbelønnes for almen tilgængelighed, bred oplysning og god formidling.

Til toppen

 

Johnny Kondrup (INSS): Editionshistorie som muligt centralperspektiv på det tekstvidenskabelige felt? Editionshistorie er et nyt forskningsfelt, der i europæisk perspektiv er blevet opdyrket siden 2005. For tiden er der projekter i gang i hvert fald i Tyskland, Sverige, Norge - og snart i Danmark, hvor det tværfaglige Dansk Editionshistorie påbegyndes i 2011.

Editionshistorien vil kortlægge et centralt tekstvidenskabeligt praksisområde: udgivelsernes, især de videnskabelige udgivelsers historie. Men teoretisk hviler editionshistorien på den erkendelse, at udgivernes praksis og deres bagvedliggende teori er lige så historiske fænomener som deres genstande, teksterne. Ofte har videnskabelige udgaver forsøgt at »eliminere historien«, dels ved at præsentere en overleveret tekst, der var så tæt på oprindelsen eller kilderne som muligt, dels ved med kommenteringen at ville »gøre læserne samtidige med teksten«. Men i en vis forstand er sådanne bestræbelser umulige, for udgaverne er også selv indfældet i historien.

Det er værd at overveje, om denne historisering og den hermed forbundne hermeneutiske reflektering af et tekstvidenskabeligt praksisområde kan fungere som model eller perspektiv for andre områder.

Til toppen

 

Bente Larsen (LARM/IKK) & Klaus Nielsen (INSS): Tekster og lyd - dokumenter og digitalisering Lydbøger, e-bøger og digitale arkiver har en grundlæggende materiel og bibliografisk betingelse til fælles: Vores tilgang til materialet som læsere og brugere afhænger af elektronisk udstyr, som kan vise eller afspille dokumenterne og dermed transformere de gemte data om til læselig eller hørbar tekst.

Ud fra vores forskellige tilgange til arbejdet med medieret lyd vil vi belyse en række spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med digitalisering. Hvis form påvirker indhold, hvordan indregner vi så afspilnings- og visningsudstyret i vores analytiske arbejde med de forskellige elektroniske dokumenter? Hvilken rolle spiller fx lagring på nye formater, dvs. fra analogt til digitalt? Hvad går tabt eller bliver synligt i og med at andre teknologisk baserede analysemetoder bliver tilgængelige?

Digitaliseringen af tekster (både skriftlige og auditive) vil i stigende grad underkaste den humanistiske forskning lignende materielle betingelser. Det kunne derfor være oplagt at spørge seminarets deltagere, hvordan fremtiden ser ud for den materielle tilgang til tekster og tekstbærende dokumenter, og hvordan vi bedst muligt imødekommer de udfordringer som digitaliseringen medfører?

NB: Der gives lydeksempler!Til toppen

Følgende institutioner er repræsenteret blandt seminarets deltagere

Nordisk Forskningsinstitut SAXO-Instituttet, Afdeling for Græsk og Latin SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Center for Sprogteknologi Søren Kierkegaard Forskningscenteret - alle under Københavns Universitet.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Det Kongelige Bibliotek Det Informationsvidenskabelige Akademi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet & Vartov Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet Copenhagen Business School Avdelningen för bokhistoria, Lunds Universitet

Til toppen

Opdateret 2.2.2010