Hvad er tekstvidenskab? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Hvad er tekstvidenskab?

Hvad er tekstvidenskab?

Al sprog- og litteraturforskning arbejder med tekster, men gerne som bærere af bestemte informationer – en viden, en mening, et budskab, en stil, et symbolsprog, en rytme, rim osv. I Tekstvidenskab (Textual Scholarship) vender vi blikket direkte mod teksterne som fænomen og studerer deres tilblivelse, deres overlevering, deres transponering fra ét medium til et andet (fx fra håndskrift til bog, fra bogtryk til elektronisk form).

Tekstvidenskab fungerer som en samlebetegnelse for flere, indbyrdes beslægtede discipliner:

  • Editionsfilologi (dvs. videnskaben om udgivelse af litterære værker og dokumenter)
  • Bog- og mediehistorie (mere specifikt tekstmediernes historie)
  • Digital tekstteori
  • Litteratursociologi
  • Biblioteks- og læsningshistorie

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har igennem årtier haft en solid tradition inden for flere af disse discipliner (især praktisk editionsfilologi), og da instituttet i 2005, på foranledning af Forskningspolitisk Råd, formulerede sine forskningsmæssige ’kernefelter’, var ’Editionsfilologi og tekstsociologi’ et af tre. I instituttets kontrakt med Det Humanistiske Fakultet fra 2007 nævnes det som et mål at ”fastholde og udbygge styrkepositioner inden for [bl.a.] editionsfilologi”. Det var derfor naturligt i 2009 at danne en gruppe af forskere med interesse inden for tekstvidenskabens discipliner. Gruppen omfatter forskere fra den sproglige såvel som den litterære side af Dansk – og den er åben for medieforskere, der interesserer sig for tekstmedier.

Bogen er som bekendt også et medium. Et af de spørgsmål, som interesserer forskergruppens medlemmer, er, hvilke dimensioner af selve tekstualiteten der åbenbarer sig ved overgangen fra bogmediet, som i 500 år har præget vor opfattelse af tekstens væsen, til de digitale medier. Hvad har været skjult eller taget for givet, som nu ikke længere er det? Og hvilke muligheder åbner sig for studiet af tekster, når de findes i digital form?

De fleste af forskergruppens medlemmer har en sociologisk og materiel tilgang til tekster. Den sociologiske tilgang indebærer, at de anskuer en tekst som et krydsningspunkt mellem tilblivelses- og virkningshistorie, mellem produktion og reception. Allerede i tilblivelsesfasen er teksten udtryk for andet og mere end forfatterens intention; de fleste tekster kommer til verden i et mere eller mindre tillidsfuldt samarbejde mellem forfatter, redaktør eller forlægger, sætter og korrekturlæser. Den materielle tilgang til tekst indebærer, at forskerne særligt interesserer sig for de medbetydninger, som det tekstbærende dokuments udformning (fx bogens typografi, format, omslag, papirkvalitet og illustrationer eller den elektroniske udgaves design og hyperlinks) kan give en litterær tekst.

Den tekstvidenskabelige forskning har vidtgående implikationer for forståelsen af teksters indhold – herunder for analysen af litterære værker – og for litteraturhistorien. Editionsfilologien kan minde om, at det litterære værk består af talrige varianter og versioner, og at en udgave (også en videnskabelig) altid i sig selv udgør en fortolkning. Den boghistoriske forståelse af mediets medbetydninger kan bidrage til at forankre litteraturanalysen i den konkrete empiri – og give rum for et udvidet tekstbegreb. Den digitale tekstteoris indsigt i principperne for tekstkodning kan skærpe kravene til den stringens, hvormed fortolkning foregår, og åbne perspektiver for nye analysemetoder. Litteratursociologien kan ligesom biblioteks- og læsningshistorien problematisere den kanoniske litteraturhistorie ved at pege på den litteratur, som faktisk er blevet trykt, solgt, lånt og læst.

Forskergruppen har som formål:

  • at sikre en systematisk faglig udveksling mellem instituttets forskere og undervisere inden for feltet Tekstvidenskab,
  • at synliggøre feltet Tekstvidenskab i forhold til INSS i øvrigt og i forhold til omverdenen,
  • at muliggøre en netværksorganisering af individuelle og kollektive projekter inden for feltet Tekstvidenskab,
  • at sikre, at instituttets formidling af tekstvidenskabelig kompetence til omverdenen organiseres bedst muligt,
  • at sikre, at der løbende udbydes undervisning i de tekstvidenskabelige discipliner.

Forskergruppen Tekstvidenskab har opbygget relationer til mange eksterne samarbejdspartnere: Nordisk Forskningsinstitut, Saxo-instituttet og Det Informationsvidenskabelige Akademi, alle ved Københavns Universitet, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Kongelige Bibliotek, Det Informationsvidenskabelige Akademi, andre danske og udenlandske universiteter (Aarhus, Lund, Uppsala, Zürich og Basel) samt store udgaver som Grundtvigs Værker, Ludvig Holbergs Skrifter m.fl. I 2010 arrangerede forskergruppen et seminar for sine eksterne samarbejdspartnere, ”Tekstvidenskab i det 21. århundrede”, der skulle forsøge at kortlægge feltet og afsøge muligheder for fælles forskningsprojekter. I 2012 blev det fulgt op af seminaret ”Digital materialitet”, der blev arrangeret i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi. Desuden har forskergruppen i samarbejde med Avdelningen för ABM och bokhistoria, Lunds universitet, arrangeret fire seminarer om boghistorie i 2011-12. Seminarrækken, som er blevet finansieret af Einar Hansens forskningsfond, fortsættes i 2013-14.

Gruppens forskere indgår som medlemmer i en række danske og udenlandske udgiverselskaber og -organisationer: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Universitets-Jubilæets danske Samfund, Arbeitsgemeinschaft philosophischer Editionen, Arbeitsgemeinschaft für germanistische Edition og European Society for Textual Scholarship. De indgår desuden i internationale netværk som Nordisk Netværk for Editionsfilologer, Nordisk Forum for Boghistorie, SHARP (: Society for the History of Authorship, Reading, and Publishing), HIBOLIRE (: The Nordic-Baltic-Russian network on the History of Books, Libraries, and Reading) og MENOTA (: Medieval Nordic Text Archive).

Forskergruppen Tekstvidenskab samarbejder internt på INSS med DUDS-centret. Formidlingen af den tekstvidenskabelige forskning finder naturligvis sted i form af foredrag, artikler og bøger. Men derudover har den tekstvidenskabelige forskergruppes medlemmer særlige formidlende kontakter og hverv. Flere af dem fungerer som konsulenter, redaktører og tilsynsførende i forhold til større og mindre udgaveprojekter – fx Danske Klassikere, Grundtvigs Værker, Ludvig Holbergs skrifter, Johan Herman Wessels samlede skrifter og Arkiv for dansk litteratur. Derved omsættes den nyeste forskning inden for det tekstvidenskabelige område umiddelbart i praksis. Samtidig får de konkrete problemer, som udgivere støder på i hverdagen, mulighed for at virke befrugtende og evt. korrigerende tilbage på forskningen. Det hører også med til billedet, at adskillige af de studerende, som uddannes i tekstvidenskabens discipliner, bliver medarbejdere på konkrete udgaveprojekter.

Forskergruppen Tekstvidenskab er paraply for større og mindre forskningsprojekter – fra det tværvidenskabelige Dansk Editionshistorie, der finansieres af Velux-fonden, over udgivelser af danske folkevisebøger, hovedværker af dansk litteratur og William Heinesens breve til individuelle ph.d.-projekter om Holberg, litteraturanalyse og digitale udgaver. To af gruppens medlemmer har været ansvarlige for arbejdspakke 2.3 i det første danske projekt om en humanistisk infrastruktur, DK-CLARIN 2007-11. Arbejdspakken formidler i digital form faglitteratur for almenheden fra perioden 1500-1750.

På undervisningsområdet er der gennem tiden blevet udbudt kandidatkurser i de tekstvidenskabelige discipliner, men ganske sporadisk. Det vil forskergruppen gerne ændre på. I 2010 gennemførte to af gruppens medlemmer kandidatundervisning i Editionsfilologi og boghistorie, og i 2011 udbød seks af gruppens medlemmer BA-valgfaget Tekster, bøger og bits. Introduktion til boghistorie, editionsfilologi og digital tekstteori. Valgfaget udbydes igen i foråret 2014, nu med tre lærere. Hensigten er at gøre Tekstvidenskab til en regelmæssigt tilbagevendende del af undervisningen på Dansk BA og KA.